Sådan lød et spørgsmål forleden dag og jeg tænker, at jeg vil prøve at forklare lidt mere om det her.

Der er flere måder at bringe iltmættetheden i blodet ned på, men de metoder vi bruger hos Buteyko Center involverer primært forskellige variationer af vejrhold. En normal iltmættethed ved 0 højdemeter ligger for en sund og rask person et sted mellem 95-99%. Normalt er målet at få bragt folk ned på en iltmættethed under 90%, men med blandt andre atleter kan vi bringe iltmættetheden ned på 85% eller lavere gennem 1-2 min, hvilket tvinger kroppen til at tilpasse sig ændrede arbejdsvilkår.

Hvad får mig til at trække vejret?

Først skal vi lige have en ting på plads og det er mekanismen bag vores vejrtrækning. Mange af os tror, at vi trækker vejret for at få mere ilt, men det er faktisk ikke det som giver hjernen en impuls til at sætte vejrtræknngen i gang. Helt omvendt handler det faktisk om CO2 akkumulation. Når vi ar nået en vis CO2 værdi i blodet, så reagerer hjernen ved at sætte vejrtrækningen i gang, så vi kan komme af med CO2. Dvs. at du godt kan ligge på et normalt niveau hvad din iltmættethed angår, men stadig mærke trangen til at trække vejret, da du har en tilstrækkelig koncentration af CO2 til at udløse en vejrtrækningsimpuls.

Øg din CO2 tolerance

Pga. manglende bevægelse, dårlig kost, stress, forurening og meget mere er mange af os i dag blevet mere følsomme over for CO2, hvilket betyder at der skal mindre til inden vi får en impuls til at trække vejret. Derfor er målet med vores træning at få øget vores CO2 tolerance. Dette opnår vi ved at skabe en tolerabel hypercapnia (høj koncentration af CO2).

Hvorfor er CO2 godt for mig?

CO2 er en vigtig komponent i Bohr-effekten. Bohr-effekten siger, at vi skal have omkring 6,5% CO2 i blodet for bedst muligt at kunne frigive ilt fra blod til væv (muskler, organer, hjerne, etc.). Dvs. hvisCO2 koncentrationen er lavere end 6,5%, så binder ilten sig kraftigere til de røde blodlegemer og kommer derfor ikke lige så effektivt ud til de arbejdende muskler.

Når vi således øger vores CO2 tolerance (dvs. den værdi som normalt udløser en vejrtrækningsimpuls), så forbedrer vi betingelserne for effektiv iltning af vores væv.

Reduktion af ilt i blodet

ilt i blodet buteyko centerMen nu har vi jo også snakket om en reduktion af iltmættetheden i blodet. Hvordan kommer det ind i billedet? Når vi bringer iltmættetheden under 95%, så opstår der en mild iltmangel (hypoxia), som får kroppen til at tilpasse sig ændrede arbejdsbetingelser. For rigtigt at få ændringer skal vi gerne under 91% og holde dette i 1-2 min for at påvirke noget som hedder HIF (Hypoxia Inducible Factors). Dette er relevant i ting såsom højdetræning.

Hvad gør træning med hypoxia?

  • Fastholder man hypoxia, så stimuleres knoglemarven til at øge produktionen af røde blodlegemer, hvilket gør at blodet kan binde mere ilt.
  • Hypoxia stimulerer også nyrerne til at øge deres EPO-produktion. Et studie viste en 24% stigning med kulmination ca. 3 timer efter vejrhold og med en tilbagevending til udgangspunktet ca. 2 timer efter det.
    • de Bruijn R, Richardson M, Schagatay E. “Increased erythropoietin concentration after repeated apneas in humans.” Eur J Appl Physiol 2008; 102:609–13. Epub 2007 Dec 19.

Hypoxia får milten til at trække sig sammen. Flere studier har vist at milten bliver op til 20% mindre efter flere vejrhold, hvilket skyldes at den trækker sig sammen og skubber sit blodreservoir ud i blodbanen. Dette øger blodets koncentration af røde blodlegemer, hvilket får hematokritværdien til at stige med op til 6,4%.

  • Schagatay E, Andersson JP, Hallén M, Pålsson B.. Selected contribution: role of spleen emptying in prolonging apneas in humans. Journal of Applied Physiology.2001;(Apr;90(4)):1623-9
  • Darija Baković, Zoran Valic, Davor Eterović, Ivica Vuković, Ante Obad, Ivana Marinović-Terzić, Zeljko Dujić. Spleen volume and blood flow response to repeated breath-hold apneas. Journal of Applied Physiology.2003;(vol. 95 no. 4):1460-1466

Hvis du vil læse mere om forskning inden for hypoxisk træning, så klik her.

Kombination af hypoxia og hypercapnia.

De øvelser som vi arbejder med hos Buteyko Center fokuserer på at øge din CO2 tolerance (ved at skabe hypercapnia) og mindske iltmættetheden i blodet (ved at skabe hypoxia). En træning med hypercapnia involverer at øge CO2 koncentrationen i kroppen uden at udløse den samme trang til at trække vejret. Dette er en fordel, da kroppen således ikke føler den samme trang til at trække vejret kraftigere ved hårdere intensitet.

Træningen søger således at bibringe effekten af hypoxia træning (øget koncentration af røde blodlegemer, øget EPO produktion) samtidig med at vores ventilatoriske drive reduceres ved fysisk aktivitet (hypercapnia træning).

Hvis du vil lære hvordan du kan opnå dette, så kan du melde dig på et forløb hos Buteyko Center. Vi arbejder med base i hjertet af Aarhus, men tilbyder også skypesessioner til folk som bor andetsteds i Danmark eller udland. Du kan kontakte os her.

oximeter buteyko

Følg os

Hvis du synes ovenstående blogindlæg var spændende, så følg os her eller på facebook. Der kommer en masse mere om, hvordan disse ting spiller ind på astma, allergi, kronisk sygdom, søvn, atletisk ydeevne og meget mere 😊

Kasper Andersen
Følg os

Kasper Andersen

Kasper Søgaard Andersen er kropsnørd af passion og profession. Han er certificeret Buteyko og Oxygen Advantage instruktør og ejer af Buteyko Center og Tairo Klinik i Aarhus, hvor han tilbyder individualiseret vejrtrækningstræning og kropsbehandling. Vejrtrækning har været en essentiel del af Kaspers personlige træning i mere end 10 år og han fortsætter den dag i dag med at udforske nye og gamle metoder. Sin fritid tilbringer Kasper med at studere, træne og hygge sig med sin familie.
Kasper Andersen
Følg os
Share This