Astma bliver ofte fremstillet som en tilstand vi ikke kan gøre noget ved og at den eneste mulighed for astmatikere er symptomhåndtering ved hjælp af medicin. Men er dette rigtigt? Ikke hvis du spørger Dr. Konstantin Buteyko, som har udviklet en metode som specifikt adresserer en af de underliggende årsager til astma.

Buteykometoden består af en række vejrtrækningsøvelser som er designet til at øge din iltoptagelse og åbne dine luftveje.

Buteykometoden er gentagne gange blevet underkastet videnskabelige studier. I øjeblikket er der 17 kliniske studier. I 1998 blev Buteykometoden også testet i en BBC dokumentar med gode resultater. Du kan se dokumentaren her.

I det følgende vil jeg præsentere et klinisk studie som blev foretaget i 1995 på Mater Hospital i Brisbane, Australien.

Mater Hospital Trial, Brisbane,  1995

  • Varighed: Januar til April 1995.
  • Antal: 39 personer.

Formålet med forsøget var at evaluere den terapeutiske effekt af Buteykometoden i behandling af astma. Forsøget blev finansieret gennem et legat fra the Australian Association of Asthma Foundations og blev foretaget af professor Charles Mitchell. Efter offentliggørelse af Asthma Foundation blev 170 personer interviewet og screenet. De 42 personer som levede op til kriterierne blev overvåget i 4 uger op til forsøget for at bestemme deres peak flow, brug af medicin og hvor stabil deres astma var. I denne periode blev 3 personer ekskluderet, da de ikke brugte tilstrækkeligt akut-medicin. (short-acting reliever medication)

39 personer deltog i forsøget. 19 personer kom i Buteykogruppen og 20 personer kom i kontrolgruppen. Dette skete ved tilfældig udvælgelse. Der var ingen betydelig forskel i brug af medicin eller obstruktion af luftveje mellem de to grupper.

Baggrund

Forsøget var blindt i den forstand, at ingen af deltagerne vidste hvilken metode de blev undervist i. Buteyko blev ikke nævnt under forløbet.

Buteykometoden blev undervist i overensstemmelse med normale Buteykoprocedurer. Buteykounderviseren lavede opfølgende telefonopkald til hver patient efter behov, og nogle deltagere blev givet opfølgende instruktioner.

Kontrolgruppen blev undervist i konventionel mavevejrtrækning og afslapningsteknikker af en fysioterapeut.  Fysioterapeuuten foretog et opkald til hver deltager.

Hver deltager blev instrueret i at bruge sin akutmedicin efter behov. Hvis behovet for akutmedicin blev reduceret til en dosis eller mindre per dag, så skulle de reducere deres forebyggende medicin.

Alle deltagere udfyldte en individuel dagbog om deres udvikling, inkl. Brug af medicin og hyppighed af symptomer. Hver deltager udfyldte et livskvalitet-spørgeskema to gange – første gang da forsøget begyndte og igen 3 måneder senere for at have et sammenligningsgrundlag. Målingen af livskvalitet blev foretaget på baggrund af 4 indikatorer: humør, vejrtrækning, socialt liv og omsorg for andre.

Resultater

Buteykogruppen:

  • Gennemsnitlig reduktion i akutmedicin (luftvejsudvidende): 90%
  • Gennemsnitlig reduktion i forebyggende medicin (binyrebarkhormon, steroide): 49%
  • Reduktion i daglige symptomer: 70%

Kontrolgruppen:

  • Gennemsnitlig reduktion i akut medicin: 14,78%
  • Gennemsnitlig reduktion i forebyggende medicin: 0%
  • Reduktion i daglige symptomer: 14%

Ændringer i vejrtrækningsvolumen per minut for Buteyko gruppen:

  • Gennemsnitlig vejrtrækningsvolumen per minut ved start af forsøget: 14 liter
  • Gennemsnitlig vejrtrækningsvolumen per minut efter 3 måneder: 9,6 liter.

 Ændringer i vejrtrækningsvolumen per minut for kontrolgruppen:

  • Gennemsnitlig vejrtrækningsvolumen per minut ved start af forsøget: 14,2 liter
  • Gennemsnitlig vejrtrækningsvolumen per minut efter 3 måneder: 13,3 liter.

Forværring af symptomer: I løbet af de 3 måneder som forsøget varede blev 3 personer fra hver gruppe indlagt på hospital. Derudover måtte 6 personer fra Buteykogruppen og 7 personer fra kontrolgruppen modtage orale steroider kortvarigt.

Konklusion

Buteykogruppen opnåede en signifikant/betydelig reduktion i behovet for både akut og forebyggende medicin og de forbedrede deres livskvalitet samtidig.

Kontrolgruppen opnåede kun en lille forbedring  i medicinering og livskvalitet på trods af, at de var blevet undervist i den konventionelle vejrtrækningsmetode, som fortsat er normen i behandling på klinikker og hospitaler. Det er interessant at bemærke, at halvdelen af kontrolgruppen senere lærte Buteykometoden og at deres resultater var konsistente med de tidligere fund fra forsøget, ifølge Tess Graham som var den Buteyko-udøver, der var involveret i forsøget.

For at kunne måle forandringer/forbedringer i lungefunktion som et resultat af Buteykometoden, så ville det være nødvendigt at holde den forebyggende medicin konstant og uændret. En reduktion i forebyggende medicin vil generelt set altid føre til nedsat lungefunktion for en astmatiker. Gennem dette forsøg så vi, at Buteykogruppen var i stand til at reducere deres behov for forebyggende medicin og de gjorde dette uden, at lungefunktionen blev nedsat. Efter 12 uger opnåede de samme resultat i en test af lungefunktion, men nu kun med halv så stort et behov for medicin som da de startede.

Dr. Simon Bowler , en af lægerne fra Mater Hospital i Brisbane udtalte sig efterfølgende: “we were surprised at the results, as we didn’t expect any significant changes.” (Vi blev overraskede over resultaterne, da vi ikke forventede nogen betydelige forandringer)

Afsluttende bemærkning

Da forsøget startede havde Buteykogruppen en gennemsnitlig vejrtrækningsvolumen på 14 liter per minut, mens kontrolgruppen havde 14,1 liter per minut. Efter 3 måneder havde Buteykogruppen bragt det ned på 9,6 liter, mens kontrolgruppen var på 13,3 liter.

Der var en direkte korrelation mellem reduktion i akut medicin og vejrtrækningsvolumen per minut. Dem som kunne reducere deres vejrtrækningsvolumen mest var også dem som oplevede størst reduktion i symptomer og derfor også medicin. Ydermere observerede man ingen kontraindikationer eller farer undervejs i forløbet eller i efterfølgende evaluering.

Buteykos teori er, at hyperventilation (over-ånding) forårsager astma. Hvis man derfor kan reducere hyperventilation, så vil man også reducere graden af astma og således også behovet for medicin. Vi kan vist roligt sige, at studiet fra Australien peger i den retning.

Hvad så nu?

Buteyko Center i Aarhus udbyder undervisning i Buteyko metoden. Der er mulighed for individuelle såvel som gruppesessioner. Og for dem som kommer langtvejsfra tilbyder vi skypesessioner. Hvis du har astma og gerne vil genvinde kontrollen over dit helbred, så kontakt os og tag det første skridt allerede nu. Du kan kontakte os her.

Vil  du vide mere om, hvorfor hyperventilation/over-ånding er dårligt for dig, så følg med på bloggen. Vi lægger flere ting op i de kommende uger.

Husk at dele dette med alle dem som du kender med astma eller lignende vejrtrækningsrelaterede lidelser. De vil takke dig for det!

 

Referencer:
  1. MJA 1998; 169: 575-578. Simon D Bowler, Amanda Green and Charles A Mitchell
  2. The Buteyko Manual for Asthma by James Hooper
  3. Australian Doctor 7 April 1995.
Kasper Andersen
Følg os

Kasper Andersen

Kasper Søgaard Andersen er kropsnørd af passion og profession. Han er certificeret Buteyko og Oxygen Advantage instruktør og ejer af Buteyko Center og Tairo Klinik i Aarhus, hvor han tilbyder individualiseret vejrtrækningstræning og kropsbehandling. Vejrtrækning har været en essentiel del af Kaspers personlige træning i mere end 10 år og han fortsætter den dag i dag med at udforske nye og gamle metoder. Sin fritid tilbringer Kasper med at studere, træne og hygge sig med sin familie.
Kasper Andersen
Følg os
Share This