Noget af det første vi lægger mærke til i træningen af vores klienter er om de trækker vejret gennem næsen, munden eller begge dele. Det er nemlig af afgørende betydning for deres progressionsmuligheder med vejrtrækningstræningen, at de får skiftet over til næsevejrtrækning så hurtigt som muligt. Det er der flere grunde til.

Jeg får ikke luft nok

”Jamen jeg har brug for at åbne munden” er et svar jeg ofte får fra mine klienter, når de bliver instrueret i at holde munden lukket  og trække vejret roligt og lydløst gennem næsen. Oplevelsen af ikke at få luft nok er helt normal for mange mennesker i begyndelsen, specielt hvis man har et vejrtrækningsrelateret problem. MEN SAGEN ER, at du faktisk får nok luft ind ved næsevejrtrækning. Kigger man på iltmættetheden i blodet (målt ved et pulsoximeter), så vil man se at langt de fleste har helt normale værdier på trods af at de FØLER, at de ikke får nok luft. Men hvad er grunden til det?

CO₂ en afgørende signalgiver

Modsat af had mange tror, så er det ikke mangel på ilt, som giver dig trangen til at trække vejret. Du kan sagtens føle at du ikke får luft nok, være forpustet eller have åndenød, og samtidig have helt normale iltværdier i dit blod. Det skyldes at vores trang til at trække vejret ikke er skabt af iltmangel, men derimod af en ophobning af CO₂ i vores krop. Når vi når en besemt koncentration af CO₂, så sender det respiratoriske center i hjernen et signal til mellemgulvet om at det skal sætte vejtrækningen i gang, så vi kan skille os af med overskydende CO₂.

Vil du vide mere om CO₂, så klik her.

CO₂ overfølsomhed

Mange af os har dog på grund af et stresset liv, dårlig kost, manglende motion, traumer/chok og så videre, udviklet en overfølsomhed over for CO₂, hvilket betyder at hjernen sætter vejrtrækningen i gang tidligere end hvad der fysiologisk set er hensigtsmæssigt eller ideelt. Vi skal nemlig have ca. 6,5% CO₂ i kroppen for at blodet bedst muligt kan afgive ilt til vores muskler og organer. Hvis hjernen i stedet reagerer på en CO₂ koncentration på 3% eller 4%, så vil vi ikke kunne opretholde de ideelle betingelser for, at ilten bedst muligt kan optages fra blod til muskler og organer. Det er således et vigtigt trin at vi får reetableret en mere hensigtsmæssig CO₂ tolerance og reetablering af næsevejrtrækning er et essentielt skridt i denne proces.

Næsens funktioner

buteyko næse næsevejrtrækningNæsen er ansvarlig for mere end 30 funktioner i følge Dr. Maurice Cottle, grundlæggeren af The American Rhinologic Society. Her vil vi blot nævne nogle få:

  • Næsen tilvejebringer ca. 50% mere modstand for den indgående luft sammenlignet med munden, hvilket øger iltoptagelsen med 10-20% (Jævnfør Bohr-effekten, som du kan læse mere om her.)
  • Næsen varmer og fugter den indgående luft.
  • Næsen filtrerer en betydelig mængde bakterier.
  • Næsen (bihulerne) producerer store mængder nitrogenmonoxid (NO), som er anti-bakteriel og luftvejsudvidende.
  • Forhindrer væsketab. Studier viser 42% større væsketab ved mundvejrtrækning sammenlignet med næsevejrtrækning.
  • Og meget mere.

Risici forbundet med mundvejtrækning

  • Mundvejrtrækning hos børn øger risikoen for udvikling af en holdning med fremskudt hoved.
  • Større væsketab (42% mere end næsen)
  • Udtørrer munden og øger risikoen for udvikling af karies og tandkødsproblemer.
  • Dårlig ånde.
  • Øger risikoen betydelig for udvikling af snorke og søvnapnø.

“Molecule of the year” – Nitrogenmonoxid

Som vi nævnte tidligere, så er næsen et reservoir for stoffet nitrogenmonoxid (NO), som er agørende for vores sundhed. Faktisk er det så vigtigt at det i 1992 blev kåret til ”Molecule of the year” og i 1998 fik Robert F. Furchgott, Louis Ignarro og Ferid Murad nobelprisen for deres opdagelse af nitrogenmonoxid har en vigtig rolle i det kardiovaskulære system, dvs. i sundheden af dit kredsløb og hjerte.

Hvilke funktioner har NO?

Nitrogenmonoxid har mage forskellige funktioner i kroppen og vi kender ikke tilnærmelsesvist alle de ting som det indvirker på, men nogle af vigtige funktioner er:

  • Virker afslappende på den glatte muskulatur, dvs. den er bronchodilaterende (udvider luftvejene) og vasodilaterende (udvider blodårerne).
  • Anti-bakteriel.
  • Forebygger højt blodtryk
  • Sænker kolesterol
  • Holder arterierne unge og fleksible
  • Forebygger åreforkalkning (arteriosklerose)

Alt i alt kan vi se her, at NO er afgørende for vores sundhed på mange områder og kan udgøre en vigtig komponent i forebyggelsen af hjertekarrelaterede sygdomme.

En lille anekdote

Anekdotisk kan vi nævne et studie, hvor man sammenlignede forekomsten af rejsningsproblemer hos mænd med tilstoppet næse sammenlignet med en gruppe af mænd med åben næse. Forekomsten af rejsningsproblemer var betydeligt højere hos gruppen med tilstoppet næse. Dette er ekstra interessant når vi tager i betragtning, at et af de aktive virkestoffer i VIAGRA er nitrogenmonoxid. Kunne en del af disse mænds problemer komme fra uhensigtsmæssig vejrtrækning? Det er vist ikke helt utænkeligt.

Eftersom vi kan trække vejret gennem munden, så må det også være naturligt

Den type indvending bliver vi indimellem konfronteret med. Mit modsvar kunne være: Ville du drikke gennem næsen bare fordi det er muligt? Nej, vel? På samme måde med munden – bare fordi det er muligt betyder det ikke at det er det mest hensigtsmæssige at gøre. Tommelfingerreglen er, at næsen bruges til vejrtrækning mens munden bruges til at spise og tale.

Kigger du på naturen, så ser du meget få dyr, som trækker vejret gennem munden. Næsevejrtrækning er overvejende brugt, og det er kun mennesket som er begyndt at ville bruge munden. Det er et relativt nyt probem, men ikke nyere end at de gamle yogier også bemærkede problemet: Yogi Ramachakara siger i The science of breath, at:

”Many of the diseases to which civilized man is subject are undoubtedly caused by tis common habit of mouth breathing”

Og at vi må:

“learn how to how to breathe through the nostrils, and to overcome the common practice of mouth breathing”.

Er du klar til at påbegynde din rejse?

Hos Buteyko Center underviser vi i specifikke vejrtrækningsøvelser, som åbner næsen og muliggør en tilbagevending til permanent næsevejrtrækning 24 timer i døgnet. Vi har desuden en række af øvelser som manipulerer med din CO₂ tolerance og iltmættethed i blodet, så du kan optimere din iltoptagelse og og genvinde den energi og livsglæde, som mange med vejrtrækningsproblemer mangler. Det er lige meget om du ønsker hjælp med astma, KOL, stress, søvnbesvær (insomnia) eller andre livsstilsrelaterede sygdomme. Vejrtrækningsrehabilitering er en essentiel del af din tilbagevending til et ideelt helbred.

Vi arbejder desuden med præstationsoptimering hos atleter, så tøv ikke med at kontakte os, hvis du vil vide mere om hvordan vi kan hjælpe.

Følg os

Hvis du kunne lide dette indlæg, så giv os endelig et synes om og del gerne med venner og familie.

Du kan følge os på: Facebook og Instagram

 

 

Kasper Andersen
Følg os

Kasper Andersen

Kasper Søgaard Andersen er kropsnørd af passion og profession. Han er certificeret Buteyko og Oxygen Advantage instruktør og ejer af Buteyko Center og Tairo Klinik i Aarhus, hvor han tilbyder individualiseret vejrtrækningstræning og kropsbehandling. Vejrtrækning har været en essentiel del af Kaspers personlige træning i mere end 10 år og han fortsætter den dag i dag med at udforske nye og gamle metoder. Sin fritid tilbringer Kasper med at studere, træne og hygge sig med sin familie.
Kasper Andersen
Følg os
Share This